til 4-6 prs.
1 løg
1 stor snackpeber
1 fed hvidløg
1 dåse hakkede tomater
½ spsk. olivenolie
1 tsk. chili, tørret i flager
2 tsk. karry
2 tsk. paprika
½ tsk. ingefærpulver
1 tsk. gurkemeje
150 g bacon i tern
300 g kyllingekød, evt. inderfilet, i tern
2,5 dl fløde
salt
Løg, snackpeber, hvidløg og hakkede tomater blendes sammen til en fin flydende suppe.
Olivenolien varmes op i en gryde, og krydderierne og bacon svitses i ca. 1 min., hvorefter kyllingekødet tilsættes og steges indtil gennemstegt.
De blendede grøntsager hældes i gryden, sammen med fløden.
Saucen skal nu simre i 20 min., ved lav varme.
Smag til før servering med salt.