Cajunkylling i flødesauce

4 prs.

Pasta:
pasta til 4 personer - her er penne anvendt
vand
1½ tsk. salt
olie

Vandet tilsættes salt og lidt olie og bringes i kog.
Pastaen tilsættes og koges indtil al dente.
HUSK: der skal gemmes 2½ dl af pastavandet til saucen
Dræn pastaen og stil til side.

Kødet:
2 stk. kyllingebryst
2-3 spsk. cajunkrydderi
2 spsk. olie, f.eks. rapsolie

Kyllingekødet skæres igennem horisontalt, så man står med 4 fladere bryststykker.
Kødet vendes i krydderiblandingen.
Olien varmes op i en stegepande og når godt varm, steges kyllingekødet heri ca. 2½ min per side.
Tag kødet ud af panden og lad det hvile - stegeskyen skal gemmes til saucen, så jeg foreslår at man blot fortsætter med at arbejde i samme pande.
Kødet skæres ud i mundrette bidder.

Saucen:
Stegeskyen fra kødet
4 spsk. hakket tomat, gerne konserves
1 tsk. hvidløgspulver
1 tsk. løgpulver
2½ dl madlavningsfløde
2½ dl pastavand
1 dl revet ost - evt. parmesanost

Stegeskyen holdes varm og tilsættes hakket tomat, hvidløgs- og løgpulver - rør godt rundt.
Madlavningsfløde tilsættes, gives et opkog og lad simre i 3-4 min.
Tilsæt pastavandet og lad simre med i 2-3 min.
Overfør kød og pasta til saucen og lad varme i 2 min.
Drys osten over og når den er smeltet, er retten klar til servering.



(c) 2024 e-fri.dk