Rabarbertrifli

4 prs.

Rabarberkompot:
500 g rabarber i tern
½ vaniljestang 
100 g rørsukker
1 spsk. vand

Vaniljestangen skrabes så den er delt i korn og stang.
Rabarber, vanilje (begge dele), sukker og vand hældes i en gryde, og giv det et opkog.
Lad simre i 10 min, og tag derefter af varmen og lad afkøle - husk at fjerne den yderste del af vaniljestangen.

Grumble:
100 g havregryn, finvalset
50 g mandler, hakket fint
50 g sukker
75-90 g smør

Havregryn og mandler ristes på en pande ved middel varme. 
Når blandingen afgiver en varm og skøn duft (de må ikke skifte farve) tilsættes sukker og smør.
Rør godt sammen mens sukker og smør smelter, og fortsæt med at røre godt mens massen bliver let brun.
Stil til afkøling - evt. på et stykke bagepapir.

Vanilje-råcreme:
2 æggeblommer
kornerne af ½ vaniljestang
30 g rørsukker
1½ dl piskefløde, pisket til skum

Æggeblommer, vaniljekorn og sukker piskes til en tyk æggesnaps.
Vend flødeskum og æggesnaps sammen til råcreme.

Triflien samles ved at man anretter skiftevis med kompot, crumble og råcreme.
Server straks.



(c) 2024 e-fri.dk