Kyllingefrikasse

4 prs.

2 spsk. olivenolie
ca. 1½ kg kyllingekød, f.eks. kyllingeover- og /eller underlår
salt 
peber
3 spsk. smør
1 mellemstort løg, skåret i tern
2 mellemstore gulerødder, skåret i tern
2 selleristænger, skåret i tern
200 g brune champignoner, i kvarte
3 fed hvidløg, revet eller knust
½ dl hvedemel
4½ dl hønsekødsbouillon
2 dl hvidvin
½ tsk timian, tørret og hakket
1½ spsk. persille, hakket
1 laurbærblad
1 æggeblomme
2 dl fløde
evt. jævning

Olien varmes op i en sauterpande.
Kyllingekødet dubbes helt tørt, krydres med salt og peber og lægges i den varme olie.
Lad brune i 2 minutter og tilsæt derefter 1½ spsk. smør og fortsæt bruningsprocessen.
Kødet tages op og stilles til side.
Tilsæt den sidste 1½ spsk. af smørret og svits løg, gulerod og selleri i 10-15 min.
Champignon tilsættes og lad svitse videre i 5 min.
Hvidløg røres i og lad svitse i 1 min.
Tilsæt hvedemel, rør det godt i og lad simre i 1 min.
Vin og bouillon tilsættes, giv et hurtigt opkog i 1 min og skru derefter ned på medium varme.
Kyllingekødet lægges tilbage i panden, låg lægges på og lad simre i ca. 40 min.
Når kødet er gennemstegt, tages det op af panden og saucen reduceres til ca. halvdelen.
Pisk æggeblomme og fløde sammen og rør det i saucen - smag til med salt og peber.
Vurder om saucen skal jævnes:
Placer kyllingekødet tilbage i saucen og lad det varme igennem i 1-2 minutter. - man kan evt. fjerne ben og skind først.

Serveres med brød til.








(c) 2024 e-fri.dk