Bærtærte

til 6-7 prs.

Dej:
130 g hvedemel
40 g flormelis
2 tsk. vaniljesukker 
110 g smør, blødgjort
1 æg

Hvedemel, flormelis og vaniljesukker sigtes godt sammen, og røres godt sammen med smør og æg. Dejen er meget blød - det skal den være.
Smør en tærteform på ca. 22 cm i diameter med lidt smør. Dejen smøres ud i formen med en palet - sørg for at få dej op ad kanterne.
Stilles koldt i 30 min.imens gøres mazarin-cremen klar.

Mazarin-creme:
100 g rå marzipan, i tern
75 g rørsukker
50 g smør, blødgjort
1 æg
25 g hvedemel

Alle ingredienserne røres sammen til en blød creme.
Når dejen er kølet godt ned prikkes bunden godt med en gaffel og cremen smøres på og kagen bages ved 175° i 25 min.
Lad kagen køle helt ned, før man går videre.

Bærcreme:
200 g bær - her en blanding af brombær, blåbær og hindbær
30 g flormelis
2½ dl piskefløde
2½ tsk.vaniljesukker

Pynt:
2 håndfulde af bærene fordelt oven på kagen

Bærene moses sammen med sukkeret og vaniljesukkeret.
Fløden piskes til en stiv skum og bærmos vendes forsigtigt i.
Cremen lægges forsigtigt på den afkølede kage og pynt med bær til sidst.

 

 


(c) 2024 e-fri.dk