4-6 prs.
Krydderi pasta:
3-4 fed hvidløg
2 spsk. ingefær, revet eller i tern
4-6 røde chilier, friske
4 kardemomme kapsler
4 nelliker
1 tsk. paprika
1 tsk. salt
1 spsk. rapsolie
Alle ingredienserne hakkes eller blendes godt sammen til en pasta.
40-50 g smør
1 kg oksekød i tern/strimler
1 løg, hakket fint (evt. blendet)
krydderi pastaen fra tidligere
2 tsk. garam masala
1 laurbærblad
2-3 kanel blade
1½ dl yoghurt naturel
2-2½ dl hønsekøds- eller kyllingebouillon, helst varmet op
peber
Smøret varmes op i en stor pande og kødet brunes heri.
Kødet tages op af fedtstoffet - efterlad evt. stegesky - kødet stilles til side.
Løg tilsættes til panden og svitses i 3-4 min.
Krydderipastaen, garam masala, laurbærbladet og kanelblade tilsættes og lad simre indtil der spreder sig en skøn duft fra krydderierne.
Kødet hældes tilbage i panden - sammen med evt. væde fra kødet - og lad simre i 3 min.
Yoghurt røres i, mens retten fortsat simrer.
Varm bouillon røres i - lad koge i 3 min.
Smag til med peber.
Retten hældes over i en ildfast beholder - skål, fad eller lignende - stil i ovn ved 180° i 1½ time.
Serveres evt. med ris og naan brød.