Hos e-fri.dk tror jeg på, at den bedste mad er den, der er tættest på naturen. Mange moderne fødevarer er fyldt med tilsætningsstoffer, kunstige aromaer og konserveringsmidler. Her forsøger jeg at hjælpe dig med at finde tilbage til køkkenet, hvor råvarerne taler for sig selv.

Min interesse for madlavning blev startet hos min mor og mormor, der altid har ladet os børn deltage. Vi børn lærte at passe på, mens vi rørte rundt i maden på gaskomfuret hos mormor og hjemme på mors elkomfur. 
Spørgsmål vi stillede, blev besvaret og vi fik lov til at lege med. Spørgsmål blev også stillet tilbage til os børn - om forskellige anvendelsesmuligheder, om ernæring og om bakterier.

Historier om mad fra begge kvinders barndom blev fortalt, både de sjov som de uspiselige uheld.

Vi fik lov til at smage på alt, var med til det hele og lærte meget - først og fremmest deler jeg med mine brødre en frygtløshed overfor nye kulinariske udfordringer.
Indstillingen er: hvor svært kan det være? Man skal bare give sig god tid.
Mine to sønner har også fået samme indstilling til madlavning, og de er også 
forfattere til opskrifter på denne side.

Som barn begyndte jeg at nedskrive mine opskrifter, da veninder og venner ofte spurgte om hvad og hvordan, og så stod man dér: Øh, det kan jeg ikke huske! Tingene stod i køleskabet og det smagte godt sammen! Med årene har det også vist sig at være dejlig praktisk, da det ikke er en af mine superkræfter at huske alt.

Diverse
Hovedretter
Saucer
Frokostbord
Krydderiblandinger
Bagværk
Desserter & morgenmad
Drikke
Snack

© 2026 e-fri.dk