Gulerodssuppe med chili

til 4 prs.

500 g gulerødder, skrællede og i tern
2 løg i tern
2 fed hvidløg i tern
1 tsk.ingefær revet eller som puré
25 g smør
½-1 tsk. chili i flager (alt efter hvor stærkt man gerne vil have suppen)
1 tsk. paprika
2 dl bouillon - evt grøntsagsbouillon
1 liter vand
1 spsk. cheme fraîche
smages til med salt og muscovadosukker

Smør smeltes i en gryde- Gulerødder, løg, hvidløg og ingefær tilsættes og svitses i 2 min.
Tilsæt chili, paprika, bouillon og vand, og lad simre indtil gulerødderne er møre.
Blend det hele godt sammen, hvorefter det sættes tilbage over varmen.
Smag til med sukker og salt, og creme faîchen røres i.

Server med et godt flûtes til og man kan evt. drysse lidt sprødstegt bacon på toppen af suppen.


(c) 2024 e-fri.dk