Æblemarmelade med kanel

1 kg spiseæbler
2 spsk. citronsaft
1 kanelstang (5-6 cm)
1 dl vand
½ tsk. vaniljesukker
3 spsk. sukker
Maizena til jævning
Evt. Atamon (se doseringen på flasken)

Glasset til opbevaring af det færdige resultat, skoldes i kogende vand tilsat lidt atamon.
Æblerne vaskes, skrælles, befries for kernehus o. lign. og hældes i rigeligt vand tilsat citronsaft (skal være dækket). 
Vandet hældes fra æblerne, der hældes i en gryde sammen med 1 dl vand, kanelstang og vaniljesukker. Bringes i kog og koger indtil æblerne er møre.
Kanelstangen tages op.
Marmeladen blendes til en fin mos og bringes igen i kog. Sukker tilsættes, smag til, da frugter har forskellig sødme.
Marmeladen jævnes, tages af varmen og atamon tilsættes evt.
Hæld på glas mens varm og luk straks.


(c) 2024 e-fri.dk