Kålrøsti med gulerod og chili

4 prs.

Kål-blandingen:
75 g hvidkål
75 g grønkål
75 g rødkål
75 g gulerod

Alle ingredienserne rives groft

80 g hvedemel
1¼ dl vand
1 æg
¼ tsk. spidskommen, stødt
¼ tsk. koriander, stødt
¼ tsk. gurkemeje
1 tsk. salt
¼ tsk. chili, tørret og hakket fint
50 g løg
1 frisk chili frugt, skåret i små tern eller strimler
Ca. 1 dl rapsolie

Hvedemel, vand, æg, spidskommen, koriander, gurkemeje, salt og chili piskes sammen.
Løgene skæres så tyndt som muligt - jeg anvender et mandolinjern. Derudover anvender jeg ½ zittauerløg og ½ rødløg, da det giver lidt farvespil.
Kål-blandingen, løg og chili tern vendes i dejen.
Olien varmes op i en stegepande. Tag en spiseskefuld af dejen og placer den i olien, fortsæt indtil panden er fuld - sørg for at de ikke rører hinanden, da de så vil klistre sammen. Vendes når de er gyldne og sprøde og steges på den anden side.
Læg til afdrypning på et stykke køkkenrulle.


(c) 2024 e-fri.dk