Pulled Pork (gris i strimler)

8 -10 prs.

Saltlage:
4 l vand
520 g salt
20 g sukker (helst rørsukker eller farin)
4 tsk. Ramsløg, tørret og hakket

Alle ingredienserne hældes i en gryde. Varm op indtil sukker og salt er opløst.
Lagen stilles til afkøling - skal være helt kold før man kan fortsætte med retten.

Ca. 2 kg svine nakkesteg
lagen

Kødet dækkes af lagen og lad trække i 48 timer.
Kødet tages op af lagen, lægges i et ildfast fad - evt. et med tilhørende låg, og helst ikke ret meget større end stegen for at undgå udtørring. Hvis man ikke lige har et låg til fadet, sørg da for at dækkes godt med bagepapir og/eller sølvpapir.
Stil i ovn ved 100° i 10 timer - til at skaftet på en spiseske kan prikkes igennem stegen, som var den af smør.
Nu grilles stegen i ½-1 time på webergrillen ved indirekte varme eller i ovnen i 20 min. Dette giver en dejlig gylden farve og gillsmag.
Kødet kan nu trækkes fra hinanden med 2 gafler - i trævler.

Kødet kan bruges som fyld i f.eks. pitabrød eller i en burger - smager dejligt med salat og hjemmelavet BBQ-dressing.
Egner sig også til nedfrysning.

 

 


(c) 2024 e-fri.dk