Denne supper egner sig fint med eller uden kød. Som kød til suppe, foreslår jeg at man bruger den der lille rest man har fra et andet måltid.
4 prs.
1½ spsk. rapsolie
2 løg, skåret i tynde strimler
4 fed hvidløg, i strimler eller tern
1 spsk. ingefær, revet eller i tern
2 kanelblade
2 hele stjerneanis
2 tsk. kværnet peber
3 spsk. østerssauce
9 dl bouillon (evt. 7 dl bouillon og 2 dl vand)
2 friske grønne chilier, f.eks. jalapenos, skåret i skiver
1 rødløg. skåret i tynde strimler
1 snackpeber, skåret i tynde strimler
evt. stegte/kogte kødrester, skåret i tynde strimler
5 friske basilikumblade, vaskede og revet i mindre stykker
smag til med sojasauce og muscovadosukker (hvis suppen er blevet lidt på den stærke side)
kogte nudler til 4 prs.
Olien varmes op i en gryde, løg tilsættes og svitses i 2-3 min:
Hvidløg og ingefær tilsættes og lad svitse videre i 4-5 min.
Tilsæt kanelblade, stjerneanis, peber og østerssauce og lad svitse med i 1 min., hvorefter bouillon og chili tilsættes. Lad simre i 20 min.
Tilsæt rødløg, snackpeber, evt. kødrester og basilikumblade og varm suppen godt igennem.
Smag til.
Nudlerne placeres i bunden af fire portionsskåle eller dybe tallerkener og hæld suppen over.