4 prs.
50 g smør
5 forårsløg, hakket fint
250 g champignon, hakket fint
1 tsk. groft salt
2 spsk. hvedemel
1 liter hønsebouillon
150 g bacon i skiver
1 dl mager fløde
1 tsk. revet muskatnød
½ tsk. peber
Smør smeltes i en gryde, grøntsagerne svitses heri i ca. 15 min. ? efter 5 min. drysses salt over.
Drys mel over, rør godt og bouillon hældes over. Der røres godt rundt, og suppen koger under låg i ca. 20 min.
Baconskiverne steges sprøde på en tør pande, lægges til afdrypning og derefter skæres de ud i mindre stykker.
Suppen tilsættes fløde, muskatnød, peber og baconstykker og serveres straks.
Anvendes der andre svampe, får suppen mere karakter. Blandede svampe giver et fortrinligt resultat.