4 prs - som hovedret
Det er meningen at retten skal være stærkt krydret, men prøv dig frem mht. til mængden af chili.
Chilibøf:
500 g oksefars
2-3 tsk chiliflager
1 spsk. olie
1 porre, skåret i tynde skiver
4 spsk. tomatpuré
2 tsk. spidskommen, stødt
2 tsk. koriander, stødt
1 tsk. oregano
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
2-2½ dl oksebouillon
Kødet og chili svitses i en gryde i 10 min.
Tilsæt olien når det begynder at stege tørt.
Porre tilsættes og kødet steger i yderligere 2 min.
Tomatpuré, krydderierne og bouillon tilsættes, og kødet steger indtil vandet er reduceret til næsten ingenting.
175-200 g nachos
250 ml creme fraîche
100 g cheddar ost, revet
Nachos fordeles i 4 mindre ildfaste fade eller lignende. Kødet fordeles ovenpå disse, creme fraîchen fordeles ovenpå og til sidst slutter man af med at fordele osten.
Stilles i varm ovn ved 200° indtil osten er smeltet.