Grøntsagerne afgiver så megen smag og kraft at jeg vil anbefale at man erstatter dem med frisk grønt til selve måltidet.
til 3 prs.
1 lammehals
Marinade:
1 spsk. dijon sennep
1 spsk. olivenolie
1 spsk. citronsaft
De tre ingredienser røres godt sammen, og kødet pensles med denne mariande.
"Bunden af fadet":
4 selleristænger skåret i store tern
1 peberfrugt, skåret i store tern
2 løg, skåret i store tern
3 gulerødder, skåret i store tern
2 dl øl
2 laurbærblade
½ tsk. timian, tørret og hakket
salt
En stegeso er rigtig god til tilberedning af denne ret - ellers skal man sørge for at kunne dække fadet til med evt. staniol.
Alle grøntsagerne hældes i fadet - lav et hul i midten til kødet.
Øl hældes i fadet, kødet placeres i midten og salt drysses oven kød og grønt.
Lad retten landtigs stege ved svag varm - 100° - i mindst 5 timer. Jeg har haft held med at sætte retten over kl 6 om morgenen og slukke for den kl 15 - ja det var 9 timer. Ved ikke om man kan det når man ikke anvender en stegeso:
Kødet skæres af hals knoglerne og kan serveres om hele stykker, eller som pulled lam.