Kanin i kål

4 prs.
Tilberedes i en stegeso, eller et fad med høje sider dækket med folie.

1 kg kanin, skåret i mindre stykker
2 spsk hvedemel
1 tsk. salt
½ tsk. peber
3 spsk. olivenolie
1 lille kålhoved - der er frit valg mht til kål
vand til blanchering af kålen (med lidt salt)
3 løg, i tern
1 kg kartofler, skåret i tern
½ spsk. tørret rosmarin
½ spsk. Heidis urteblanding
2-3 gulerødder, skåret ud i samme størrelse som kartoflerne
2 dl grøntsagsbouillon
1 spsk. andefedt - eller en spsk. smør, hvis man skulle være løbet tør for andefedt
1 dl vand - kogevandet fra kålen
3 dl hvidvin
Salt 
Peber

Hvedemel, salt og peber blandes sammen og kødet vendes heri. Kødet brunes i olien.
Kålen befries for stokken og blancheres i vandet i 3 minutter - gem lidt af kogevandet. Tag kålen op af gryden.
Kartofler, løg og gulerødder vendes i urterne.
Halvdelen af kålen placeres i bunden af stegesoen/fadet. Kartofler, løg og gulerødder lægges på kålen, kaninkødet lægges derfter på og til sidst resten af kålen.
Bouillon, fedtstof og vin hældes ved, og krydr med salt og peber.
Stilles i ovn ved 185° i 1½ time - indtil kødet og kartoflerne er møre.
 

 


(c) 2024 e-fri.dk