Hot Chili Kylling

4 prs.

2 spsk. Tomatpuré
2 hvidløgsfed, groft hakket
2 friske chilifrugter (helst grønne)
½ tsk. tørret rød chili
½ tsk. chilipulver
½ tsk. salt
¼ tsk. sukker
½ tsk. paprika
1 spsk. Karrypasta
2 spsk. Olie
½ tsk. spidskommen frø (kan erstattes med stødt)
1 løg, hakket fint
2 laurbærblade
1 tsk. koriander, stødt
¼ tsk. gurkemeje
1 dåse hakkede tomater (ca. 400 g)
1½ dl vand
8 stykker kyllingekød (uden skind)
1 tsk. garam masala

Tomatpuré, hvidløg, de 3 forskellige typer chili, salt, peber, paprika og karrypasta blendes sammen til en jævn pasta.
Olien varmes op i en stor gryde og spidskommen frøene svitses heri i ca. 2 min. Løg og laurbærbladene tilsættes og steger i 5 min.
Pastaen tilsættes og steger i 2-3 min.
Koriander, Spidskommen og gurkemeje tilsættes og steger i 2 min.
De hakkede tomater tilsættes sammen med vandet, og bringes i kog. Kyllingekødet tilsættes sammen med garam masala, og retten koger indtil kødet er mørt (ca. 1 til 1½ time).

Serveres med masser af brød og yoghurt naturel (som sauce).


(c) 2024 e-fri.dk