Enchiladas med kalkun og bønner II

4 prs.

Fyldet:
1 spsk. Olie
3 forårsløg, hakket fint eller 1 lille porre, hakket fint
1 fed hvidløg, hakket fint
¼ - ½ tsk. tørret chili, i flager
1 tsk. paprika
1 tsk. spidskommen, stødt
1 tsk. koriander, stødt
½ tsk. oregano
1 tsk. sukker
1 tsk. salt
3 spsk. Tomatpure
250 g kalkunschnitzel, i strimler
1 peberfrugt, hakket fint
2 dl salsa sauce (se her og udvælg én)
1 dåse bønner i tomatsauce (i alt 400 g)

Olien varmes op i en gryde og løg/porre og hvidløg svitses let i ca. 1 min.
Chili, paprika, spidskommen, koriander, oregano, sukker, salt og tomatpure tilsættes, og massen svitses i 3-4 min.
Kødet tilsættes og steges.
Peberfrugt og salsa sauce tilsættes og steger med i 2 min.
Bønner og tilhørende tomatsauce hældes i og retten varmes op og reduceres indtil den er tyk.

8 tortilla pandekager
2 dl crème fraîche
150 g revet cheddar

Hver pandekage får en klat crème fraîche, hvorefter fyldet fordeles ovenpå.
Pandekagerne rulles sammen, lægges ? oven på lukningen ? i et ildfast fad og drysses med osten.
Retten gratineres ved 200° indtil gylden og sprød.


(c) 2024 e-fri.dk