Torsk med spinat og mornaysauce

2 prs.

200 g hakket spinat (frossen)
200 g torsk
Salt
Peber
2½ dl mornaysauce
Ca. 25 g mild ost, revet
2 spsk. Rasp
Evt. en anelse smør

Spinaten lægges i en pande, hvor den steges fri for væde.
Spinaten fordeles i bunden af et lille ovnfast fad.
Fiskestykkerne lægges ovenpå spinaten og krydres med salt og peber.
Mornaysaucen hældes over fisken, ost drysses over og til sidst drysses rasp. For at raspen ikke skal blive for tør, kan der lægges bitte små klatter smør øverst.
Retten gratineres i ovn ved 185° i ca. 20 min.

Serveres med hvide kogte kartofler.
Torsken kan sagtens erstattes af f.eks. sej.


(c) 2024 e-fri.dk