Hylden

Den dejlige plante der leverer hyldeblomster og hyldebær.
Alle grønne dele af planten indeholder giftstoffer, vi har bedst af at undgå. ja man kan få alvorligt ondt i maven af selv små mængder, hvis man er følsom. dertil må bærrene ikke spises rå, da de også indeholder giftstofferne.
Derfor er det vigtigt at få så lidt som muligt af de grønne dele med, når man plukker blomsterne eller bærrene - og nej, man kan ikke høste begge dele, da blomsterne bliver til bærrene.

Har man, som jeg, et ungt og lille hyldetræ, kan man med fordel plukke blomsterne over længere tid, før man starter på at lave saft. Da blomsterne fint kan fryses, går man blot ud hver morgen, klipper de udsprungne blomster af (med så lidt grønne stængler som muligt), placerer dem i en frysepose og lægger dem i fryseren. 
Dette gentager man indtil man har blomster nok til at lave saft af.

Nørde fakta - ja det sker nu! 
Hylden er et såkaldt værnetræ. I fortiden plantede man hyldetræet for at beskytte sit hus mod ondskab og væsner som trolde. Ifølge Nordisk mytologi boede Asa gudinden Freja i et hyldetræ.

Hyldetræet blev derfor kendt som Frejas træ, og hun forbindes med kærlighed, frugtbarhed og kvindelighed.

Det var almindeligt at plante et hyldetræ i nærheden af huset for at beskytte mod ulykke og afværge lynnedslag, som man tilskrev guden Thor.

Ritualer:
- at bede om tilladelse før man plukkede blomster eller grene, eller før man fældede træet.
- at binde bånd med indskrevne ønsker eller følelser til hyldetræet - disse lavet af biologisk nedbrydeligt materiale, som uld, krydderurter eller halm.



(c) 2025 e-fri.dk