Tiramisu

6-8 prs.

Kaffen:
2 dl kold stærk kaffe, kold
2 spsk mørk rum eller Amaretto

Bryg kaffen.
Kaffen tilsættes rum eller Amaretto og lad afkøle.

Cremen:
2 æggehvider, pasteuriserede
4 æggeblommer, pasteuriserede
80 g vaniljesukker
500 g mascarpone

Æggehviderne piskes stive.
I en anden skål piskes æggeblommer med vaniljesukkeret.
Mascarponen vendes, lidt efter lidt, forsigtigt i æggeblomme blandingen.
De stiftpiskede æggehvider vendes nu, forsigtigt, i blandingen.

200 g ladyfingers
Kakaopulver til pynt

I det fad man vil servere kagen i, lægges halvdelen af ladyfinger kagerne og pensel eller hæld forsigtigt halvdelen af kaffeblandingen over.
Bred halvdelen af cremen oven på kagerne.
Resten af ladyfinger kagerne pensles med resten af kaffen og placeres i cremen.
Bred resten af cremen ud over kagen.
Stil kagen i køleskabet i 2-3 timer.
Drys kakaopulver over kagen lige inden servering.

Denne opskrift er udviklet af Rune 2025





© 2026 e-fri.dk