Smørkage

Denne kage var min yngling fra min bedstemors køkken. Ingen kunne bage denne som Edel kunne. 
Jeg laver den i halv størrelse af hvad hun gjorde, da en hel bradepande er en stor omgang kage.

Til en form på 24X24 cm

Remonce:
100 g smør
100 g farin
2 tsk. kanel, stødt
2 tsk. vaniljesukker

Smør æltes blødt, og det hele røres godt sammen.

Creme - en ½ portion:

Rosinerne:
25 g rosiner
Kogende vand

Rosinerne overhældes med kogende vand og stilles i blød i mindst 2 timer inden anvendelse.

Dej:
250-300 g hvedemel
75 g smør
25 g gær
1 æg
20 g sukker
1 dl lunken vand
¼ tsk. salt

Alle ingredienserne blandes sammen, dejen æltes og sættes til hævning i ca. 20 min.

1 æg, sammenpisket

Dejen deles i 2 dele. Den ene del rulles ud og lægges i bunden af en smurt form - jeg bruger en firkantet form på 24X24 cm.
Halvdelen af remoncen smøres på dejen i bradepanden, hele cremen smøres på bagefter og til sidst drysses rosinerne på.
Den anden halvdel af dejen rulles ligeledes ud, resten af remoncen smøres på og dejen rulles til en roulade, der skæres i som til kanelsnegle der lægges på dejen i bradepanden.
Efterhæver i ca. 20 min. Derefter pensles kagen med sammenpisket æg.
Bages i ca. 20 min ved. 180°.


(c) 2024 e-fri.dk