Cookies med chokolade og skumfiduser

10-15 stk.

100 g sukker
165 g farin
120 g smør, smeltet og afkølet
1 æg
½ vaniljestang, brug kornene
150 g hvedemel
½ tsk. bagepulver
100-110 g mælkechokolade, skåret i mindre stykker
50 g skumfiduser, gerne nogle små fiduser

Sukker, farin og smør piskes sammen indtil der ikke er nogen klumper.
Nu skifter man til at røre i stedet for at piske.
Æg og vaniljekorn røres i.
Mel og bagepulver røres hurtigt i - rør kun lidt - ellers får man ikke den rigtige "cookie-konsistens".
Chokolade og ½-delen af skumfiduserne vendes i dejen - og dejen hviler i køleskabet i 30 min.
Placer dejen i let flade boller på bagepapir - de vil flade ud, så sørg for at der er plads omkring dem, så de ikke "vokser" sammen.
Fordel resten af skumfiduserne oven på dejbollerne.
Bag ved 180° i 12-15 minutter.
Lad afkøle på bagepladen før man rører ved dem, så kan de bedre holde til at blive håndteret.


(c) 2024 e-fri.dk