Den dér kirsebærsauce man fik købt ekstra ind eller lavet for meget af til jul, er her blevet til en del af en kage.
200 g smør, smeltet og håndvarmt
3 dl rørsukker
2½ tsk vaniljesukker
½ tsk groft salt
3 æg
5 dl hvedemel
2 tsk bagepulver
4 dl kirsebærsovs med hele kirsebær (helst uden sten!).
50 g mandler, hakkede
Smør, sukker, vaniljesukker og salt røres godt sammen
Æggene røres i.
Hvedemel og bagepulver røres i.
Kom dejen i et ovnfast fad (f.eks. ca 30 x 30 cm) smurt med smør.
Hæld kirsebærsovsen og de hakkede mandler jævnt ud over dejen og vend det forsigtigt ned i dejen - sørg for at der ikke ligger nogle krisebær øverst.
Bag kagen i en forvarmet ovn ved 180° i ca 40 minutter.